DANIMARCA - DANMARK

DANIMARCA - DANMARK

VIGNETI BROBY

VIGNETI BROBY

 

DANIMARCA

ZONA VITICOLA COMUNITARIA “A”

 

Parlare di viticoltura danese per molti può essere inteso come un’illusione, la sua posizione geografica (tra i 54° 33’ gradi di latitudine nord con la punta di Gedser sull’isola di Falster e 57°45’ con la punta di Skagen nello Jylland settentrionale) è tale da scoraggiare la quasi totalità di coltivatori, anche se coraggiosi, a dedicarsi alla coltivazione di uva per produrre vino.

Territorio pianeggiante con rilievi di origine morenica, ondulati e bassi, in media 30, 40 m. s.l.m. con punte sulle due colline di Yding Skovhøj e Møllenhøj alte 171 m. s.l.m., il punto più basso si trova nella depressione del Lammefjord a -7 m. s.l.m.

Sino alla fine del secolo scorso si contavano poche decine di avventurosi che si dedicavano come hobby alla produzione di uva da vino per consumo privato, sino al 2.000 la Comunità Europea proibiva alla Danimarca di produrre vini per la commercializzazione.

Nel 2.000 la svolta, anche alla luce dei cambiamenti climatici, la Comunità Europea riconosce alla Danimarca assieme alla Svezia e l’Irlanda, il diritto di produrre uve da vino per la sua commercializzazione, infatti con l’ordinanza n. 708 del 2.000 (vedi sotto) è stata regolarizzata la produzione di vino a scopo commerciale, ordinanza più volte modificata sino al 2007 con l’inserimento di varietà di vite nuove e più conosciute (Pinot blanc, Cabernet Cortis, Müller Thurgau, Riesling, Pinot noir ed altre).

Ma solo con l’ordinanza n. 582 del 2007 la Danimarca regolarizza la produzione di vini da tavola con una indicazione geografica “Regionalvin” (vedi).

Il clima danese è cambiato in questi ultimi anni, ora il periodo Agosto- Ottobre è più secco e caldo, gli inverni non sono più così gelidi e in primavera si è ridotto molto il rischio di gelate tardive, il tutto ha incoraggiato alcuni coltivatori ad iniziare a produrre uva per vino a solo scopo di consumo privato, da 40 della fine del 1.900 agli attuali (2009) 1.400, dei quali poco più di 50 producono attualmente vino per la commercializzazione.

Essendo la superficie inferiore ai 99 ettari la Comunità Europea non richiede un inventario viticolo e dati statistici di produzione e permette  l’utilizzo del saccarosio, inoltre non concede finanziamenti.

Si tratta di viticoltura eroica, eseguita per hobby, al solo piacere di poter vinificare un proprio vino, ma lentamente, visti i risultati abbastanza positivi, si è pensato di allargare la produzione sino alla commercializzazione, oggi qualche decina di coltivatori disseminati su tutto il territorio danese, con una maggior presenza nell’isola di Zelanda “Siǽlland”, la più grande della Danimarca con la capitale København, dove il clima è  più caldo, producono vini per la commercializzazione.

L’ordinanza n. 582 del 2007 regolarizza la produzione dei vini da tavola con indicazione geografica “Bordvin med geografisk betegnelse” (IGP) con il riconoscimento di quattro “Regionalvin”:

 

Bornholm

Siælland

Fyn

Jylland

 

I produttori che vogliono produrre vini con IGP devono registrarsi preventivamente al  “Direktoratet for Fødevare Erhverv”e comunicare ogni anno entro il 15 Agosto, sempre al medesimo, la produzione di uva e/o vino, stoccaggio di cantina e quantità di vino commercializzata per la campagna viticola precedente (1 Agosto-31 Luglio).

Sono permessi tutti i trattamenti enologici secondo la normativa Comunitaria, come l’arricchimento (saccarosio), la dolcificazione, l’acidificazione o la disacidificazione purché segnalati almeno 24 ore prima dei trattamenti.

I Regionalvin devono rispettare alcune caratteristiche minime:

 

ottenuti da varietà di uve della specie vitis vinifera e suoi incroci (vedi elenco);

prodotti in zone delimitate;

titolo alcolometrico volumico naturale minimo: 6,00% vol.;

acidità totale minima: 4,00 g/l;

superamento di un esame organolettico, eseguito da una commissione di esperti nazionale o internazionale (riconosciuta dai Paesi membri dell’UE e operanti su condizioni e regolamenti degli stessi) raggiungendo un punteggio minimo di 12 su 20.

 

Nel 2008, 45 vini non hanno raggiunto 8/20°, 63 hanno ricevuto tra 8 e 10/20°, 50 hanno superato i 10/20°, 30 i 12,50/20°, 12 i 14/20° e 11 i 15/20°.

La commissione è riconosciuta ed autorizzata dalla ”fødevareregionen” competente per territorio, dopo aver ricevuto la documentazione che certifica l’esperienza dei suoi membri, le procedure di lavoro, il sistema di classificazione, la quantità dei membri componenti della commissione, l’esperienza e l’assunzione della responsabilità da parte del presidente della commissione, la documentazione richiesta ai produttori e il sistema di prelievo dei campioni, infine devono assicurare la piena imparzialità con l’esclusione di qualsiasi discriminazione e la disponibilità a ricevere qualsiasi controllo da parte del fødevareregionen (vedi allegato 1 dell’ordinanza 582-2007).

La produzione viticola nazionale è approssimativa non essendoci obbligo (salvo per i produttori commerciali) ad alcuna dichiarazione di produzione e di impianti viticoli, l’associazione dei viticoltori danesi tenendo conto solo delle dichiarazioni dei soci regolarmente iscritti da una resa ad ettaro di poco superiore alle 5 tonnellate, con una resa a mq. media negli ultimi anni inferiore al kg, secondo produttore e zona di produzione.

L’area vitata regolarmente dichiarata per i vini commerciabili è di circa 24 ettari (dati 2008) per una produzione media di 920 ettolitri complessivi.

Il vitigno maggiormente coltivato è il Rondo che occupa circa il 35% della superficie, seguito dal Regent e Léon Millot tra i rossi, mentre tra le varietà bianche, decisamente minoritarie, le più diffuse sono: Solaris, Zalas perle, Akolon e Phoenix  tutte varietà che si adattano molto bene al clima e al suolo danese (in maggioranza sabbioso con argille nella penisola dello Jutland e abbastanza calcareo sulla punta estrema della penisola), dal 2007 sono state inserite nuove varietà che daranno un miglior risultato qualitativo come i Pinot, i Riesling e lo Chardonnay.

 

Le varietà idonee alla coltivazione per il territorio danese sono (ordinanza 708-2000 e sue modifiche):

Akolon (N)

Bacchus (B)

Bianca (B)

Blå Donau (N)

Cabernet Cortis (N)

Castel 19637 (N)

Chardonnay (B)

Don Muscat (N)

Dunkelfelder (N)

Ehrenbreitsteiner (B)

Eszter (N)

Findling (B)

GF.GA 48-12 (B)

GF.GA 64-170-1 (B)

GM 4-46 kl 10 (B)

GM 6493-2 (Rs)

GM 6495-3 (B)

GM 7932-1 (B)

GM 8221-3 (N)

Goldriesling (B)

Golubok (N)

Huxelrebe (B)

Kerner (B)

Kernling (B)

Johanitter (B)

Léon Millot (N)

Lucie/Lucy kuhlmann (N)

Madeleine Angevine 7672 (B)

Madeleine Sylvaner (B)

Malvasie (N)

Maréchal Foch (N)

Merzling (B)

Monach (N)

Müller Thurgau (B)

Nero (N)

Optima (B)

Orion (B)

Ortega (B)

Phoenix (B)

Pinot Auxerrois (B)

Pinot blanc (B)

Pinot Meunier (N)

Pinot noir (N)

Précoce de Malingre (B)

Précoce noir (N)

Reflex (B)

Reform (B)

Regent (N)

Regner (B)

Riesling (B)

Rondo (N)

Siegerrebe (Rs)

Sirius (B)

Solaris (B)

Tidlig Blå Burgunder (N)

Zalas Perle (B)

 

Le zone di produzione per i ”Regionalvin” sono così distribuite:

 

Bornholm: questa è un isola nel mar Baltico, la più orientale del Paese,  a 37 km sud della costa svedese e a circa 170 km ad est della capitale København, dal 2007 appartiene amministrativamente alla regione ”Hovedstaden” perdendo la propria autonomia.

Il clima di questa isola ha caratteristiche simili a quelle mediterranee, visto che si coltivano non solo la vite ma anche i gelsi e il fichi, la sua morfologia è caratterizzata da alte scogliere sulla costa nord e da pianura a sud.

In questa zona si trovano 12 coltivatori di cui solo uno a carattere commerciale a Aakirkeby con 2,90 ettari di vigneto.

 

Sjælland:

Questa è l’isola più grande della Danimarca dove si trova la capitale Copenaghen, separata ad est, dallo stretto di Øresund  con la Svezia e dalo stretto del Grande Belt ad ovest con l’isola di Fyn.

Il suo territorio è suddiviso amministrativamente da due regioni:

region Hovedstaden che comprende il lato nord-est dell’isola con la capitale København e l’isola di Bornholm;

region Siælland che comprende la parte occidentale dell’isola e le isole meridionali tra cui le tre maggiori,  Lolland, Faster e Møn.

A livello enologico questa regione è suddiviso in (vedi Vinvej.dk - strada dei vini danesi):

Nordsjælland:

comprende il territorio a nord della linea Roskilden – Greve; si identifica con la parte dell’isola appartenente alla regione Hovedstaden dove troviamo 126 coltivatori di cui 11 commercializzano i loro vini, i migliori si trovano a Aalsgaard con il vigneto Højbierg di 0,70 ettari; la Cooperativa ”Frederiksborg- vin e Annisse vingård.

I comuni somo:

Alberslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, København, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk.

Midtsjælland:

comprende il territorio della regione Sjælland racchiuso nella parte sud-occidentale dell’isola omonima, con 223 coltivatori di cui 6 commerciali;

i comuni sono:

Faxe, Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns e parte del comune di Vordingborg

Sydsjælland:

appartiene alla regione Sjælland, comprende le tre isole meridionali con 66 coltivatori di cui 11 commerciali.

I comuni sono: Lolland, Guldborgsund e la parte del comune di Vordingborg sull’isola di Møn.

 

Fyn:

Appartiene alla regione Syddanmark, la seconda isola per grandezza della Danimarca si trova tra la penisola dello Jylland, divisi dallo stretto del piccolo Belt e ad est mentre lo stretto del Grande Belt la separa dall’isola di Sjælland, comprende anche tutte le isole meridionali tra cui le due più grandi  Ærø e Langeland; qui troviamo 182 coltivatori di cui 8 commerciali.

I comuni sono:

Assens, Ærø, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg.

 

Jylland:

Si tratta della parte penisulare della Danimarca (Jutland), divisa in:

Nordjylland:  situata nella regione amministrativa omonima, la parte settentrionale della panisola danese, divisa dal centro attraverso il Limfjord  e dalla linea tra Viborg e Randers comprende anche le isole di Anholt e Læsø nel mar Baltico; qui troviamo 242 coltivatori di cui solo tre commerciali:

I comuni sono:

Brønderslev, Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland.

Midtjylland: appartiene alla regione omonima, la parte centrale della penisola divisa a nord dal fiordo Limfjord e la linea tra Viborg e Ramders, a sud dalla linea partendo da ovest sul Ringkøbing Fjord sino alla costa sul mar Baltico a Vejle, comprendendo anche le isole orientali nel mar Baltico tra cui Samsø.

Qui troviamo 197 coltivatori sulla penisola e 12 sull’isola di samsø, di cui sei commerciali nella penisola e 1 nell’isola.

I conuni sono:

Favrskov, Hedensted, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Syddjurs, Viborg, Århus.

Sønderjylland:

assieme alle isole di Fyn, Ærø, Langeland e altre più piccole nel mar Baltico, appartiene alla regione amministrativa Syddanmark, è la parte meridionale della penisola danese, comprese anche le isole nel mar del Nord: Fanø, Mandø e Rømø; racchiusa a nord dalla precedente descrizione e a sud dal confine con la Germania, qui si trovano 188 coltivatori di cui  solo 4 commerciali.

I comuni sono:

Aabenraa, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Koloing, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle.

 

Genuine Danske Vine DGV

Il marcio “DGV” (vino danese genuino)è stato istituito su pressione di alcuni dei migliori produttori danesi tra cui

Annisse Vingård

Domain Aalsgaard Kelleris Vingård

Frederiksborg Vin Vester Ulslev Vingaard

Furesødal Vingård

Il suo programma prescrive :

1 – il vino buono viene dalla vigna, cura del suolo, utilizzo di varietà autorizzate, controllo della maturazione, scelta vendemmiale, sono le principali caratteristiche per ottenere un’uva di qualità;

2 – i vigneti sono coltivati in armonia con la natura, preferibilmente con il metodo biologico o almeno nel rispetto delle norme del tedesco ”Umweltschonende Weinbau”.

3 – con una resa massima per ettaro di:

60,00 hl/ha per la varietà Rondo;

40,00 hl/ha per tutte le altre varietà.

4 – Le uve al momento della raccolta devono avere un contenuto zuccherino naturale almeno pari a:

Kerner: 70° gradi Öschle

Acolon: 75° gradi Öschle;

Lèon Millot: 75° gradi Öschle;

Madeleine Angevine: 75° gradi Öschle;

Solaris: 90° gradi Öschle;

Regent: 75° gradi Öschle;

Orion: 65° gradi Öschle;

Tutte le altre varietà: 80° gradi Öschle;

5 – l’intensità del colore nel  vino rosso si ottiene con la rimozione delle vinacce durante o alla fine della fermentazione

6 – L’arricchimento può essere eseguito solo con l’uso di saccarosio al fine di preservare la tipicità del vino, visto che il saccarosio aumenta solo il tenore alcolico senza modificare le caratteristiche organolettiche del vino, mosto concentrato, mosto concentrato rettificato, süßreserve sono proibiti.

I titolo alcolometrico volumici totali all’atto della commercializzazione devono essere quelli definiti dalla CE per la zona viticola “A”.

7 – I produttori possono elaborare solo le uve prodotte dalla propria azienda agricola o provenienti dalla medesima regione viticola.

Si possono elaborare vini da un unico vitigno (almeno 85%) o miscele con più varietà “Cuvée”.

8 – Si può correggere un vino con l’utilizzo di altro vino ottenuto da altra varietà di vite per non oltre il 15% del suo volume, purché il vino utilizzato sia ottenuto da uve prodotte nella propria azienda o provenienti dalla medesima regione viticola.

La correzione è tale da non alterare la tipicità del vino base e il nome del vitigno correttivo non deve apparire sull’etichetta, mentre le “Cuvée” possono portare in etichetta i nomi delle varietà che concorrono alla produzione in modo decrescente, la quantità minima del vitigno in minoranza deve essere almeno idel15% del totale.

9 – I vini dolci non possono essere dolcificati ma devono essere ottenuti da uve stramature, possibilmente attaccate dalla muffa nobile.

 

Alcune definizioni:

hvidvin: vino bianco;

rødvin: vino rosso;

rosévi: vino rosato;

sødvin: vino dolce;

hedvin: vino liquoroso;

druer: uva;

druesorter: vitigno;

druemost: mosto d’uva;

druemost koncentrat; mosto concentrato;

druemost koncentrat redtificeret; mosto concentrato e rettificato;

beskyttet geografisk betegnelse; indicazione geografica protetta.

 

VIGNETI DONS

VIGNETI DONS

Bekendtgørelse nr. 582 af 6. juni 2007

 

 

Bekendtgørelse om tilvirkning af vin

 

I medfør af § 6, stk. 1, § 37, stk.1, § 49, stk. 1 og § 60, stk. 3 i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer m.m. (fødevareloven) fastsættes:

 

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1.

 Bekendtgørelsen omfatter fødevarevirksomheder, som tilvirker vin.

 

Kapitel 2

Tilvirkning af vin

 

§ 2.

Virksomheder, som ønsker at anvende følgende behandlingsmetoder i forbindelse med tilvirkning af vin, skal ansøge fødevareregionen om godkendelse hertil:

1) Behandling med ionbyttende harpikser,

2) behandling med kaliumferrocyanid,

3) behandling med calciumphytat,

4) behandling med DL vinsyre og

5) behandling med elektrodialyse.

 

Stk. 2. Ansøgning, jf. stk. 1, skal være fødevareregionen i hænde senest 3 måneder før, behandlingsmetoden

påtænkes anvendt.

Stk. 3. Fødevareregionen kan i forbindelse med godkendelsen fastsætte særlige vilkår for anvendelse af behandlingsmetoderne.

 

§ 3.

Følgende behandlinger skal anmeldes til fødevareregionen forud for påbegyndelsen:

1) Tilsætning med henblik på forhøjelse af alkoholindholdet,

2) koncentrering af druemost, bordvin eller vin, der er egnet til fremstilling af bordvin,

3) delvis afsyring og

4) sødning.

 

Stk. 2. Anmeldelsen i henhold til stk. 1 skal være fødevareregionen i hænde senest 24 timer før, behandlingen påbegyndes.

Stk. 3. Virksomheden kan vælge at indgive en samlet anmeldelse for flere behandlinger foretaget indenfor samme produktionsår. En sådan anmeldelse skal være fødevareregionen i hænde senest 24 timer før påbegyndelsen af den første behandling.

 

Kapitel 3

Bordvin med geografisk betegnelse

 

§ 4.

 I varebetegnelsen for bordvin, der opfylder betingelserne i § 5, kan det angives, at vinen har oprindelse i et af følgende geografiske områder:

 

a) Bornholm,

b) Fyn,

c) Jylland eller

d) Sjælland.

 

Stk. 2. Områderne inkluderer omkringliggende øer naturligt henhørende til et af de i stk. 1, litra a)-d) angivne områder.

Stk. 3. En bordvin, der opfylder betingelserne i § 5, kan tillige mærkes med varebetegnelsen ”regional vin”.

 

§ 5.

Et parti vin kan mærkes med de i § 4, stk. 1, nævnte geografiske betegnelser, hvis vinen

 

1) er produceret udelukkende af druer, der er høstet indenfor ét af de geografiske områder, der er nævnt i § 4, stk. 1,

2) har et naturligt alkoholindhold på mindst 6,00%,

3) har et syreindhold på minimum 4,00 g/l og

4) er vurderet at være af en tilfredsstillende organoleptisk kvalitet, jf. § 6.

 

§ 6.

En vins organoleptiske kvalitet vurderes på baggrund af en bedømmelse udført af et panel.

Panelet godkendes af fødevareregionen du fra de vilkår, der fremgår af bilag 1.

 

Stk. 2. Bedømmelsen af vinens organoleptiske kvalitet kan ske i forbindelse med bedømmelse af vinen i en vinkonkurrence, der er godkendt efter § 7.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte bedømmelse kan tillige foretages af et panel i et andet EU-land under forudsætning af, at bedømmelsen sker i overensstemmelse med nationale bestemmelser i det pågældende EU-land, og at panelets virke er under kontrol af de nationale myndigheder i EUlandet.

 

§ 7.

Fødevareregionerne godkender vinkonkurrencer på de betingelser, der fremgår af bilag 2.

 

Kapitel 4

Straffebestemmelser

 

§ 8.

Med bøde straffes den, der:

1) overtræder § 2, stk. 1 og 2, § 3 og § 5, eller

2) tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 2, stk. 3.

 

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

Stk. 4. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 skal der ud over de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til virksomhedernes omsætning.

 

Kapitel 5

Ikrafttrædelsesbestemmelser og overgangsordning

 

§ 9.

 Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. juni 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelsen nr. 721 af 21. juli 2000 om tilvirkning af vin.

Stk. 3. Vin, der er tilvirket af druer høstet i vækstsæsonen 2005 og 2006, hvor betingelserne i § 5, nr. 1-3 er opfyldt, og hvor der er foretaget en vurdering af vinens organoleptiske kvalitet i forbindelse med en vinkonkurrence godkendt af fødevareregionen, kan mærkes som regional vin.

 

Fødevarestyrelsen, den 6. juni 2007

 

Bilag 1

Betingelser for godkendelse af et panel til bedømmelse af den organoleptiske kvalitet af vin

 

1) Et panel til bedømmelse af den organoleptiske kvalitet af vin godkendes på følgende betingelser:

a) Panelet arbejder efter dokumenterede, systematiske procedurer, der er internationalt anerkendte, og som udelukker enhver forskelsbehandling,

b) panelets leder skal kunne dokumentere de nødvendige kompetencer til at varetage ansvaret for et bedømmelsespanel, og

c) panelets medlemmer skal have tilstrækkelig kompetence til bedømmelse af den organoleptiske kvalitet af vin.

2) Ansøgning om godkendelse af et panel til bedømmelse af den organoleptiske kvalitet af vin fremsendes til fødevareregionen bilagt den nødvendige dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, herunder:

a) En beskrivelse af panelets arbejdsprocedurer, herunder oplysninger om:

1)Det anvendte bedømmelsessystem,

2)panelets størrelse og procedure for udvælgelse af panelmedlemmer,

3)procedurer til sikring af, at der ikke sker forskelsbehandling,

4)krav til panelmedlemmernes uddannelse, samt

5)oplysning om hvilken dokumentation, der anvendes for bedømmelsen.

b) dokumentation for, at det anvendte bedømmelsessystem er internationalt anerkendt,

c) dokumentation for, at panelets leder har de nødvendige kompetencer til at varetage ansvaret for et bedømmelsespanel, samt

d) en arbejdsplan for panelet der sikrer, at fødevareregionen har mulighed for at kontrollere panelets virke

 

Bilag 2

Betingelser for godkendelse af vinkonkurrencer

 

1) En vinkonkurrence godkendes på følgende betingelser:

a) Konkurrencen skal gennemføres efter en objektiv procedure, der udelukker enhver forskelsbehandling, og

b) konkurrencens dommerpanel skal opfylde betingelserne i bilag 1.

2) Ansøgning om godkendelse af en vinkonkurrence indsendes til fødevareregionen bilagt følgende oplysninger:

a) Navn og adresse på arrangøren,

b) betingelser for deltagelse i vinkonkurrencen, samt

c) dokumentation for opfyldelse af betingelserne i stk. 1.

VIGNETO BORNHOLM

VIGNETI BORNHOLM

 

Bekendtgørelse nr. 708 af 8. August 2000

Bekendtgørelse nr. 778 af 4. September 2003  

Bekendtgørelse nr. 1070 af 5. September 2007  

 

om dansk vinproduktion 1)

 

I medfør af § 1, stk. 1, § 3, § 4, stk. 1, § 24 og § 27 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (Bemyndigelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 3. november 1999, fastsættes:

 

Anvendelsesområde

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på produktion af vin og druesaft, herunder most i kommercielt øjemed og avl af druer med henblik herpå

 

Registrering

 

§ 2.

 

Stk. 2. Hvis producenten ophører med vinproduktion i kommercielt øjemed, skal dette indberettes til Direktoratet for FødevareErhverv. «

 

Producenter af druer eller vin skal lade sig registrere hos

Direktoratet for Fødevare Erhverv,

Kampmannsgade 3,

1780 København V.

Registreringen skal ske senest inden høsten af de druer, hvoraf der skal produceres vin i kommercielt øjemed, ved indsendelse af et registreringsskema, som fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv.

 

Stk. 2. Hvis producenten ophører med vinproduktion i kommercielt øjemed, skal dette indberettes til Direktoratet for Fødevare Erhverv.  

Stk. 3. Hvis produktionen ophører, skal dette indberettes til Direktoratet for FødevareErhverv.

 

Druesorter

§ 3.

Der må kun produceres vin af druesorter, som er nævnt i bilag 1.

Der må kun anvendes grundstammer, som er nævnt i bilag 2.

 

Stk. 2. Producenter af druer eller vin skal til enhver tid være i stand til at dokumentere, hvilke druesorter og grundstammer der dyrkes.

 

Oplysningspligt

 

§ 4.

Direktoratet for Fødevare Erhverv udsender hvert produktionsår et oplysningsskema, som producenter af druer eller vin har pligt til at returnere i udfyldt stand inden den 15. august.

 

Stk. 2. Producenter af druer eller vin skal løbende føre ind- og udgangsbøger over høst, produktion og lagerbestand.

 

Kontrol

 

§ 5.

Kontrollen med vinmarker, druesorter, lagre m.v. foretages i form af stikprøvekontrol.

 

Stk. 2. Det påhviler producenterne at yde den nødvendige bistand ved kontroleftersyn. Producenterne skal blandt andet forevise de registrerede arealer og de bygninger, der er relevante for drueavl og vinproduktion samt dokumentation for dyrkede druesorter og anvendte grundstammer, ind- og udgangsbøger, regnskabsmateriale, m.v.

 

Straffebestemmelser

 

§ 6.

Overtrædelse af § 2, § 3, § 4, stk. 2 og § 5, stk. 2 straffes med bøde. «

 

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

 

Ikrafttrædelse

 

§ 7.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000. For så vidt angår produktion af vin finder bekendtgørelsen anvendelse på vin produceret af druer høstet efter den 1. august 2000.

 Bilag 1

Druesorter der må dyrkes i Danmark

 

Druefarve :

B = Blanc (grøn), Rs = Rosé, N = Noir (blå)

 

Akolon (N)

Bacchus (B)

Bianca (B)

Blå Donau (N)

Cabernet Cortis (N)

Castel 19637 (N)

Chardonnay (B)

Don Muscat (N)

Dunkelfelder (N)

Ehrenbreitsteiner (B)

Eszter (N)

Findling (B)

GF.GA 48-12 (B)

GF.GA 64-170-1 (B)

GM 4-46 kl 10 (B)

GM 6493-2 (Rs)

GM 6495-3 (B)

GM 7932-1 (B)

GM 8221-3 (N)

Goldriesling (B)

Golubok (N)

Huxelrebe (B)

Kerner (B)

Kernling (B)

Johanitter (B)

Léon Millot (N)

Lucie/Lucy kuhlmann (N)

Madeleine Angevine 7672 (B)

Madeleine Sylvaner (B)

Malvasie (N)

Maréchal Foch (N)

Merzling (B)

Monach (N)

Müller Thurgau (B)

Nero (N)

Optima (B)

Orion (B)

Ortega (B)

Phoenix (B)

Pinot Auxerrois (B)

Pinot blanc (B)

Pinot Meunier (N)

Pinot noir (N)

Précoce de Malingre (B)

Précoce noir (N)

Reflex (B)

Reform (B)

Regent (N)

Regner (B)

Riesling (B)

Rondo (N)

Siegerrebe (Rs)

Sirius (B)

Solaris (B)

Tidlig Blå Burgunder (N)

Zalas Perle (B)

 

Bilag 2

Grundstammer der må anvendes i Danmark

 

5 C Geisenheim

5 C Teleki

101-14 Millardet

3309 Couder

420 A

Binova

Börner

Gravesac

Kober 5 BB

Kober 125 AA

Riparia Gloire

RU 140

SO 4

Teleki 8 B

 

...in production...

visit also EUROPEAN WINES

----

...in lavorazione...

visitate anche EUROPEAN WINES

 

 

VISIT THE SITES BELOW

---

VISITATE I SITI IN CALCE

O

CLICCATE QUI

.